Den fælles landbrugspolitik blev grundlagt for 50 år siden og gik ud på at give støtte til produktionen af basisfødevarer for at opnå fødevareforsyningssikkerhed og rimelige levevilkår for landmændene. Den fælles landbrugspolitik tegner sig for en stor del af EU's budget, men er gennem tiden blevet reformeret flere gange. EU er ikke alene om at give landbrugsstøtte, andre store landbrugslande såsom USA, Brasilien, Thailand og Australien yder også økonomisk støtte til deres landbrug.